Home

Her finder du 4 nye gratis CV-skabeloner i Word

De er flotte, professionelle og lige til at downloade og redigere. Så hent din CV-skabelon nu! Du får også svar på om, der skal billede på dit CV, om du skal skrive din alder, civilstand og børn på dit CV og sidst men ikke mindst, så forklarer jeg, hvor langt dit CV må være.

Skal der billede på dit CV?

CV skabelon Word

Billedet på dit CV skal være vellignende, neutralt, teknisk i orden og uden forstyrrende ting. Hent denne CV skabelon i Word ved at klikke på grafikken og downloade til din PC eller Mac eller tablet.

De fleste svarer ja til dette spørgsmål. Hvorfor? De argumenterer for, at et CV ser mere levende ud med et billede på. De siger også, at du er nemmere at huske. Men, de siger også alle sammen, at det er vigtigt at billedet på dit CV lever op til flere kvalitetskrav: Det skal være vellignende (dvs. Ikke fem til 10 år gammelt) det skal være neutralt (dvs. ikke for bart, ikke udfordrende som nedringet, ikke et festbillede og faktisk heller ikke et billede hjemme fra din terrasse, hvor alle siger, at du virkelig ligner dig selv OG ser godt ud) og endelig skal der ikke være forstyrrende ting på billedet (urolig baggrund, en arm over skulderen, en sommerblomst i håret, et barn på armen, et gevær i hånden, synlige tatoveringer eller piercinger) og endelig bør billedet overholde visse tekniske standarder (ikke taget som en selfie, ikke mærkelige skygger, ikke uskarpt, ikke beskåret så dit ansigt fylder hele billedet). Egentlig er det underligt, at mange bruger 300-700 kr. på en klipning og 500-1000 kr. på en mærkevarebluse, men når de samme mennesker skal præsentere sine kvaliteter på LinkedIN eller på et CV, så bliver det et skodbillede til 0 kr. Derfor hedder rådet: Hvis ikke dit CV lever op til disse minimumskrav til kvaliteten, så drop billedet, da risikoen er for stor for, at du bliver valgt fra. Nogle jobrådgivere siger af samme grund: ”Drop billedet, da du KUN kan blive valgt fra”. De siger, at ingen vælger en kandidat til pga. et billede. Hent min CV skabelon #5 i Word.

Skal alder, civilstand og børn med på dit CV?

CV skabelon word 6

Skal alder, civilstand og børn med på dit CV? Det korte svar er NÆ. Ingen af delene fortæller hvad du har at byde på. Hent CV-skabelonen i Word til din PC, Mac eller tablet. Så kan du redigere og tilpasse dit næste CV – du forbedrer dine chancer for at komme til en jobsamtale!

Trenden er at alderen, civilstand og børn er på VEJ HELT UD AF CV’et. Men den bedste begrundelse er måske: Din alder siger intet om dine kvalifikationer! Du kan højest blive valgt fra på den baggrund. Så overvej helt at droppe din alder. Flere og flere gør dette. Men, hvis du stadig mener, at din alder skal med på dit CV, så put den til sidst i dit CV.

Vedkommer det din arbejdsgiver om du er enlig, gift eller fraskilt? Det er vel et ret personligt spørgsmål og som sådan er det uvedkommende på et CV. For ét år siden, ville jeg have svaret at det er med til at tegne et helhedsbillede af hvem du er som person. Ja, det er selvfølgelig rigtigt. Men, dit CV skal ikke primært vise en mere privat side af din person. Dit CV skal vise, at du KAN det du SKAL i forhold til et konkret job.

Hvad så med de kære små? Altså, skal dine børn med på dit CV? Hvis du allerede har valgt at droppe din alder og din civilstand på dit CV, så giver svaret sig selv. Børn er fantastiske og livet med dem indeholder store glæder; man kunne lige frem argumentere for, at man kan opøve færdigheder og lære en masse ved at få børn. Men nej, de skal ikke med, da de ikke siger noget om, hvad du kan. Ja, de siger noget om en vigtig del af dit liv. Men det er egentlig sagen uvedkommende. Dit CV er ”fri for børn zone”. Hent min CV-skabelon #6 i Word.

Hvor langt må et CV være?

De fleste har et CV på to til tre sider. Download min CV skabelon i Word og skab dit eget "super-CV".

De fleste har et CV på to til tre sider. Download min CV skabelon i Word og skab dit eget “super-CV”.

Det uldne svar er: Det kommer søreme an på sammenhængen. Kvaliteten måles ikke først og fremmest på længden af et CV. Kvaliteten måles på om indholdet er relevant for modtageren. Det handler primært om at du svarer på jobannoncen. Dit CV skal fange læseren og har kun ca. 30 sekunder til at gøre det. Jeg har tidligere skrevet om at du skal bruge både resumé og kompetencer på dit CV til at bestå den korte skimning, som dit CV bliver udsat for. De fleste af os dødelige har et CV på to til tre sider – sjældent mere end fire til fem sider. Som tommelfingerregel må dit CV være længere job højere op i organisationen du er, jo længere uddannelse du har og jo mere avanceret eller specialiseret dit job er. Det længste CV jeg har set var på 37 sider! Det var fra en professor fra DTU og indeholdt hans alenlange liste af publikationer.

Download CV-skabelon #7 i Word-format – lige til at redigere på din egen PC, Mac eller tablet.

Hvor ringe må en CV-skabelon være?

En CV-skabelon må da ikke være ringe! Ikke alle de CV-skabeloner du kan downloade er lige velegnede. F.eks. er der en del fejl og mangler ved en række CV-skabeloner på nettet. Her kommer tre hyppige fejl:

3 fejl du bør undgå på en CV-skabelon

Stil kvalitetskrav til din CV-skabelon! Klik på grafikken og download til din PC, MAC eller tablet.

Stil kvalitetskrav til din CV-skabelon! Klik på grafikken og download til din PC, Mac eller tablet.

1. Undgå CV-skabeloner som bruger plads og energi på at skrive fødselsdag, civilstand og børn i starten af CV’et. Der findes sågar CV-skabeloner som har dine fritidsinteresser øverst. Ikke så smart.

2. Undgå CV-skabeloner som er korte 1-sides CV-skabeloner. Der er simpelthen ikke plads nok til at du kan dokumentere dine gode erfaringer.

3. Undgå CV-skabeloner som har dine uddannelser og kurser FØR din erhvervserfaring. Man bør ikke starte med sin uddannelse på sit CV, med mindre at man er nyuddannet eller har taget en helt ny uddannelse sent i karrieren, som man gerne vil bedømmes på. Men, selv da handler det om, at du har relevant erhvervserfaring på dit CV.

Download gratis CV-skabelon #8 i Word. Husk dog, at du altid skal gemme og sende dit CV og din ansøgning i pdf.

Find flere gode råd om CV og CV-skabeloner i Word

Læs mere om hvordan du bruger CV-skabelonerne i praksis.

Lær at målrette dit CV med bullets <— Anbefales til ALLE som bruger punktopstilling i CV’et.

Få flere tips til din jobsøgning!

Tilmeld dig med din e-mail længere nede. Jeg spammer ikke og du kan nemt afmelde dig igen.

7 thoughts on “4 flotte CV-skabeloner i Word

  1. Du skriver, at man skal undgå at nævne alder, civilstand og børn i sit CV, fordi det er uvedkommende. Hvad gør man så, når der efterhånden i de fleste virksomheders automatiske jobsøgnings-maskiner er * ud for netop disse punkter – altså at man SKAL udfylde disse for at få lov til at gå videre og komme til at vedlægge sin ansøgning og sit CV. Dermed er det jo fuldkommen ligegyldigt, om man skriver det i sit CV eller ej. De får jo oplysningerne under alle omstændigheder, og kan dermed i ro og mag få maskinen til at sortere én fra eller til, alt efter hvilke søgekriterier, virksomheden har sat op.

    • Hej Connie,

      Tak for din meget relevante kommentar.

      På kort sigt kan man:
      1) Undgå virksomheder som benytter disse systemer eller
      2) Skrive sin alder minus 10 år
      3) Fokusere på de mange små og mellemstore virksomheder som ikke benytter sig af disse systemer

      På lidt længere sigt, så kommer der garanteret sagsanlæg mod arbejdsgivere som benytter sig af sortering pba. af alder.

      På noget længere sigt kommer der:
      4) EU-lovgivning som forbyder at indsamle denne type oplysninger
      5) Virksomhederne kommer lovgivningen i forløbet, fordi det egentlig er et dårligt kriterium at benytte sig af alderssortering.

      Indtil da må vi på kort sigt bruge metode 1 til 3. Men vi mangler klart en offentlig debat om emnet, da det nok rammer mange flere mennesker end fx den megen snak om flere kvinder i bestyrelser.

      Mvh
      Morten Fogelstrøm

  2. Nogle af de store jobdatabaser f.eks. Jobindex, hiver også data ud af dit CV og lægger dem i overskriften, som arbejdsgiverne ser som det første, og her er alderen også en del af overskriften, så man har faktisk ikke andre muligheder end at lyve om det, som du også foreslår.

  3. Tak, Per, for din kommentar. Undskyld ventetiden på mit svar.

    Jeg håber, at det bliver, som jeg erfarer, at det kører i USA; nemlig, at det bliver forbudt ved lov. Måske er det, det som skal til. Ellers kan det måske være svært for et jobdatabasefirma, at gå forrest og fjerne alderen fra systemerne. Der er helt sikkert virksomheder, som gerne vil vide alderen på kandidaterne og som derfor efterspørger disse oplysninger. Så, måske er jobdatabasefirmaerne bange for at miste kunder. Har du overvejet, at spørge dem?

    Mvh.
    Morten Fogelstrøm

  4. Jobnet gør det samme, og jeg klagede til det lokale jobcenter over det, men de mente ikke, at alderen spillede nogen rolle samt at det er vigtigt, at arbejdsgiverne får de rigtige oplysninger.
    Ikke underligt at de aldrig får nogen i job.

  5. Hej Morten.

    Tak for dit indlæg om CV-skabeloner. Der er nogle interessante punkter:-)

    Jeg anbefaler altid billed på et CV, fordi det skaber en relation, som gør at man kigger lidt nærmere på teksten – bevidst eller ubevidst.

    Det skaber en relation. Og relationer er vigtige i jobsøgning.

    Samtidig kan det måske også flytte fokus fra folks alder, for i dag ser folk ofte yngre ud end de er:-)

    Hilsen Trine Just

    • Hej Trine

      Tak for din kommentar. Billedet er typisk ikke det, som afgører om folk kommer i ja-bunken. Det er benhårdt evnen til at vise, at man kan det der skal til. Men ser man imødkommende ud og oplever modtageren det samme, så kan jeg da ikke afvise, at hvis to kandidater står på vippen, og er meget lige i kompetencer, at nogle måske ubevidst vil vælge den, som ligner én, der “passer ind hos os”.

      Mvh.
      Morten Fogelstrøm

Læg en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s