Home

Hvor kan man lære IT og jobsøgning for begyndere?

Du kan lære IT og jobsøgning for begyndere i denne og de efterfølgende artikler.

Hvorfor skal man lære IT for at søge job?

Du har svært ved at søge job, hvis du ikke har en e-mailkonto eller hvis du ikke ved hvordan man sender en e-mail. En del nybegyndere har måske en e-mail, men ved fx ikke hvordan man vedhæfter sine ansøgninger og sit CV til e-mail. Det forsøger Jobcenterindsats at gøre noget ved. I en række blogindlæg vil jeg vise, hvordan man kommer i gang med fx e-mails og at vedhæfte filer. Jeg vil både skrive om IT og jobsøgning og vise hvordan man gør i praksis i korte videoer. IT og jobsøgning for absolutte begyndere bliver et tilbagevendende tema på Jobcenterindsats.

Spørgsmål og svar om IT og jobsøgning for begyndere

1. Hvordan opretter man en e-mail konto (gmail)?

2. Hvordan vedhæfter man en fil til sin e-mail (gmail)?

Kommende indlæg:

3. Hvordan skriver man et CV i Word?

4. Hvordan skriver man en ansøgning i Word?

5. Hvordan gemmer man et dokument som PDF?

Hvordan opretter man en e-mail konto (gmail)?

Du går til gmail.com og trykker opret. Så udfylder du formularen med dit navn og efternavn. I næste linje indtaster du navnet som det kommer til at stå på selv e-mailadressen. Brug dit rigtige navn. Tilføj eventuelt et tal efter dit navn, hvis dit navn allerede er i brug. Hvis du hedder Anne Andersen – og navnet allerede er i brug af en anden – så tilføj fx dit fødselsår fx 70 eller 1970.

Se hvordan du opretter en din g-mail konto i dette lille videoklip:

Hvorfor skal man bruge sit eget navn når man opretter en e-mail konto?

Det skal du gøre, fordi du vil fremstå som den du er, når du søger job. Det sender et forkert signal, hvis du deler din e-mail med din ægtefælle og bruger et fælles navn som fx poul.bente@gmail.com. Undgå også kælenavne som skattebasse@gmail.com eller dit nickname som computerspiller.

Hvordan vedhæfter man en fil til sin e-mail (gmail)?

Du lærer at sende en vedhæftet fil – fx din ansøgning og dit CV – med en e-mail i dette lille videoklip:

Vil du lære mere om IT og jobsøgning for begyndere?

…så tilmeld dig med din e-mail længere nede og få nyt, når der kommer nye indlæg. Kender du nogen, som bør lære om IT og jobsøgning i dit netværk – så del din nye viden med dem!

Hvis du har forslag eller kommentarer, så er du velkommen til at bruge kommentar-feltet længere nede. Tak fordi du så med.

2 thoughts on “IT og jobsøgning for begyndere, del 1

  1. Niels Reib skrev også om at have en lille visitkortshjemmeside at henvise til i jobsøgningen (http://ledigidanmark.dk/jobsogning-med-egen-hjemmeside). Det virker måske ikke som en ting for begyndere, men det er alligevel ikke så svært.
    Jeg skrev en lille artikel til Nettips for kort tid siden om at betale for hosting på nettet (http://www.nettips.dk/arkiverede-artikler/1924-den-betalende-kunde), og jeg har fundet det praktisk at have en ownCloud-konto til at have mine dokumenter på – deriblandt CV, referencer og eksamensbeviser.

Læg en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s