Home

Vil du undgå endnu et afslag på jobsamtaler?

Vil du bare gå videre til anden samtale? Så sørg for at skabe dialog, et personligt overskud og find et passende spændingsniveau i jobsamtalen. Læs her, om hvordan du gør det.

Jeg har allerede skrevet en guide til spørgsmål i jobsamtalen, som blandt andet forbereder dig på, de mange svære spørgsmål du vil møde. Jeg har også skrevet om, at forberede sig på ubehagelige spørgsmål til jobsamtalen. I det følgende ser jeg nærmere på tre psykologiske og relationelle opmærksomhedspunkter i jobsamtalen. Artiklen bygger både på mine egne iagttagelser af succesfulde jobsamtaler og de afslag jeg selv har fået gennem tiden.

Da jeg sidst var hardcore jobsøgende skrev jeg 50 ansøgninger (på cirka tre måneder), kom til 18 jobsamtaler – jeg modtog 17 afslag og endte med at få tilbudt én stilling. Under artiklen linker jeg til gode kilder til at håndtere afslag.

1. Skab dialog i jobsamtalen – styr uden om et afslag

dialogHvis der kun var et eneste råd om at gå til jobsamtale, så vil det være: Skab en dialog. For mange jobsamtaler bliver akavede og unaturlige fordi det bliver et jobforhør eller et jobinterview når det retteligt hedder en jobsamtale. Når der er ubalance i samtalen bliver magtforholdet for skævt. Magtforholdet er som udgangspunkt ikke lige. Men det kan simpelthen blive for skævt. Det påvirker kandidatens evne til at slappe af. Når situationen bliver for anspændt, så får arbejdsgiveren ikke et retvisende billede af kandidaten.

Hvad kan man gøre for at skabe en god dialog i jobsamtalen?

Svar kort og afbalanceret, lad dem følge op. Spørg lidt tilbage. Sørg for, at I skiftes til at “tage tur”. Det er et godt råd, som jeg selv vil prøve at følge i kommende jobsamtaler. Efter at have gransket mine egne jobsamtaler, så er jeg desuden overbevist om, at udover dialogen, så er mit eget personlige overskud en afgørende faktor i, hvordan jeg opleves, og hvordan jeg performer til jobsamtalen.

2. Skab et personligt overskud  – så virksomheden vil møde dig igen!

OverskudSlap af. Tro på det. Tænk på, hvor meget godt du har at byde på. Hvis ikke de kan se det – så er det deres tab! Dette råd er sværest at følge, når du har allermest brug for det. Så giv rådet videre til andre og bed dem om at minde dig om det! Træk vejret, “mærk kontaktfladen mellem gulv og fødder”, nyd livet – stort som småt – værdsæt alt det skønne, smukke og meningsfulde. Min kære kone plejer at sige “smile and wave” – det vil jeg prøve, så ikke jeg ender med, at være alt for ivrig til jobsamtalen. Måske har du også brug for at finde et passende spændingsniveau til jobsamtalen?

3. Find et passende spændingsniveau i jobsamtalen – vær ikke for ivrig og ikke for tilbageholdende

spændingsniveauHvil i dig selv – det er søreme let at sige – det er noget sværere at efterleve. Tænk på, at I faktisk er mindst to i samtalen. To som potentielt skal samarbejde. Begge skal derfor vælge hinanden. Tænk på, at ligesom deres valg ikke er givet på forhånd; så er det heller ikke givet, at du vil lægge din arbejdskraft hos dem!

Jeg hører til den gruppe af kandidater, som helt klart bør skrue ned for blusset. Måske gælder det også dig? Eller måske mangler du at finde lidt mere pondus frem? Denne del bør det være muligt at få feedback på efter samtalen såfremt du ikke får jobbet. Feedback på jobsamtalen og håndtering af et afslag er netop hvad de to nedenstående artikler handler om:

Gode råd om afslag på jobsamtalen: Giv og få feedback

Efter jobsamtalen. En god artikel på FTF-A-s hjemmeside, om at lære af sit afslag ved at få feedback fra arbejdsgiver.

Guide til det gode afslag. Artiklen stammer fra Kommunikationsforum.dk. Den er en jobsøgendes bud på, hvordan en virksomhed bør håndtere at give afslag.

Gode råd og artikler om svære spørgsmål til jobsamtalen

Hvad er dine stærke og svage sider? Den af mine artikler som får flest besøgende via søgninger på Google.

Er du klar til de ubehagelige spørgsmål til jobsamtalen? Hvorfor blev du fyret? …er blandt de ubehagelige spørgsmål du skal være klar på møde til jobsamtalen.

Gør dig klar til en omfattende gennemgang med gode og spørgsmål og svar til jobsamtalen.

Du bør læse min store Guide med gode råd og svar på 16 spørgsmål til jobsamtalen.

Kæmpe artikel med utallige gode råd som gør, at du har gode svar til 16 typiske emner og spørgsmål. Denne artikel er din chance for at være klar til de mange svære spørgsmål og trickspørgsmål, du kan møde til jobsamtalen.

Læg en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s