Home

Skal du vælge den bedste eller den billigste a-kasse?

Du skal vælge den bedste a-kasse! Prisen er næsten den samme! Hvordan kan jeg så vælge den bedste a-kasse? Og er der forskel på serviceniveauet i a-kasserne? Jeg påstår, at der er større forskel på kvaliteten end der er på prisen når det gælder a-kasserne. Du skal vælge din a-kasse af de rette grunde. Hvad der er den bedste a-kasse og den bedste kvalitet afhænger af dine behov og din situation. Jeg håber, at du har tålmodighed igennem denne artikel, og at du kommer nærmere et svar, som du kan bruge til noget.

Baggrund for artiklen om a-kasser: Hundredevis af samtaler + research på nettet

Artiklen er skrevet på baggrund af 10 til 25 samtaler om ugen igennem 2,5 år med jobsøgende mennesker fra alle a-kasser. Det er således mine erfaringer og ikke en videnskabelig undersøgelse; andre kan have et andet indtryk. Jeg arbejder som jobkonsulent i et jobcenter og ikke for nogen a-kasse. Jeg laver ikke opgaver for a-kasser og jeg har som en af de eneste jobhjemmesider ingen reklamer for a-kasser på min blog. Med andre ord: Jeg prøver, at sige at jeg tilstræber uafhængighed.

Prissammenligningerne mellem a-kasserne

…er hentet fra nettet ved en søgning den 7.8.2013. Mit ønske er ikke at hænge nogen ud, men at opfordre til at man vælger en a-kasse, som passer til det behov man har. Men derfor kan man jo godt drille lidt? Først gennemgår vi a-kasserne i forhold til pris. Dernæst ser vi på kvaliteten. God fornøjelse!

Billigst? Prissammenligninger på a-kasser skal tages med forbehold

En simpel søgning på ”billigste a kasse” viser 411.000 søgeresultater på Google. Søger du på ”bedste a kasse” resulterer det i 1.750.000. Der findes godt nok mange hjemmesider som prøver at sammenligne a-kasserne. Men det kriterium som der primært sammenlignes ud fra er prisen. Det pudsige er at a-kassernes priser primært er bestemt af lov og varierer ikke særlig meget. Det er prisen på fagforeningen som varierer voldsomt. Det glemmer reklamerne sjovt nok at sige.

Eksempel på en mindre god prissammenligning mellem a-kasser

www.billige-a-kasser.info

Billige-a-kasser.info en blandt utallige prissammenligninger på nettet.

Billige-a-kasser.info en blandt utallige prissammenligninger på nettet.

Billige-a-kasser.info viser en række såkaldte ”billige a-kasser”, som du kan vælge i mellem. Listen tæller otte a-kasser som er rangeret efter medlemstilfredshed. Men sjovt nok, er en masse af de store gamle a-kasser ikke med på listen, selvom de koster tæt på det samme eller oven i købet er en smule billigere (fx koster et medlemskab af HK kr. 450,- om måneden (pris indhentet 7.8.2013 på HKs hjemmeside)

Den billigste a-kasse i Danmark er per 7.8.2013 IAK.dk og den er fx ikke med på listen over de billige a-kasser på hjemmesiden her over. Lidt spøjst.

Billigst blandt tværfaglige a-kasser: Eksempel på en prissammenligning

prisportal.com/akasse/

Prisportal.com/a-kasse tilføjer

Prisportal.com/a-kasse tilføjer andre oplysninger til prissammenligningen og er nu oppe på 11 a-kasser på listen.

Prisportal.com/akasse har sammenligninger mellem 11 tværfaglige a-kasser og de har tilføjet andre oplysninger til prissammenligningen. Tværfaglig betyder at de er åbne overfor en bred vifte af erhvervs- og uddannelsesbaggrunde.

Billigst og bedst? Eksempel på sammenligning både på pris og kvalitet – er det virkelig svaret?

www.ama.dk

Ama.dk

Ama.dk

Ama (lyder som et margarinemærke), men skriver om sig selv at de er en ”Oversigt over alle A-kasser i Danmark – find en billig A-kasse med lavt kontigent, der passer til netop dit arbejde samt har en høj medlemtilfredshed”. (Den 7.8.13. var der to stavefejl i overskriften på hjemmesiden: ”kontigent” og ”medlemtilfredshed”, så lad os håbe, at sammenligningen er mere præcis).  Ama når op på at sammenligne 29 a-kasser. Det er to mere end ams.dk, som er arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside, når frem til. Det skyldes fx at TIB-a-kasse sidenhen er blevet en del af 3Fs-akasse.

Hvad siger den officielle sammenligning af a-kasser fra Arbejdsmarkedsstyrelsen (ams.dk)?

ams.dk/da/Love-og-Regler/Tilsyn-og-kontrol/Tilsyn-og-kontrol-a-kasser/Benchmarking-af-a-kasser/Sammenligning%20af%20A-kasser.aspx (smukt link, ikke sandt?)

Ams.dk er Arbejdsmarkedsstyrelsens officielle sammenligning af a-kasserne. Ams.dk er ikke meget for at linke til a-kasserne og ikke meget for at bruge navne, som giver mening over læseren. Til gengæld har de en kort webadresse, som er nem at huske ;)

Ams.dk er Arbejdsmarkedsstyrelsens officielle sammenligning af a-kasserne. Ams.dk er ikke meget for at linke til a-kasserne og ikke meget for at bruge navne, som giver mening over læseren. Til gengæld har de en kort webadresse, som er nem at huske😉

Ams.dk har valgt at lave en sammenligning  af 27 a-kasser som organiseres alfabetisk. Det er jo et valg. Men jeg gætter på at de færreste vælger a-kasse ud fra a-kassens navn – med mindre at man altså sværger til numerologi😉 Bemærk også den lange og sexede webadresse på sammenligningen. For yderligere at tilføje flere udfordringer har ams.dk valgt kun at tage korte udgaver af a-kassernes navne med. Der linkes ikke fra oversigten til de respektive a-kasser. Hvis man skal videre for at se a-kassernes fulde navn fra siden og til noget så luksuriøst som et link, så skal du via ams.dk til borger.dk. Mildest talt ikke så fikst. De 27 a-kasser hedder noget andet på listen når ams.dk offentliggør deres statistik over medlemstallet i a-kasserne.

Er medlemstilfredshed et godt udgangspunkt for valg af a-kasse?

Ikke set med mine øjne. Medlemstilfredsheden – formoder jeg – indhentes hos både dem som er i arbejde og dem som er ledige. Dem som aldrig har brugt a-kassen bliver formentlig også spurgt om deres tilfredshed. Deres svar, gør det sværere at se, hvad dem som rent faktisk benytter a-kassen synes.

Hvordan skal jeg så vælge den bedste a-kasse?

Det kommer an på hvad du skal bruge din a-kasse til (altså udover at få adgang til dagpenge hver måned). Et generelt svar kunne være at du skal vælge den billigste a-kasse som kan optage medlemmer med din baggrund, så længe du er i job. Når du så bliver ledig, så skal du skifte til den a-kasse som har et serviceniveau som passer til dine behov. Du kan dog have dine egne grunde, til at gøre anderledes end jeg her foreslår.

Er der forskel på a-kasserne, når nu prisen ikke er så forskellige endda?

Der er himmelvid forskela-kassernes service. Men du bliver nødt til at spørge dig for, hvad de forskellige a-kasser kan gøre for dig i netop din situation. Hvad der er godt for et medlem, er ikke nødvendigvis godt for et andet.

A-kasserne tilbyder mange serviceydelser – på vidt forskelligt niveau. Hvad der er bedst afhænger af dit behov!

Nogle a-kasser har en billig lønforsikring – det har den a-kasse jeg er medlem af. De fleste a-kasser giver adgang til rabatordninger og billige forsikringer. Nogle a-kasser er meget large med hensyn til selvstændigt bi-erhverv og andre er meget skrappe. Nogle a-kasser spiser dig af med store gruppemøder med højtlæsning af Power Point slides (det gør den a-kasse jeg er medlem af; men jeg sætter mere pris på lønforsikringen end niveauet for individuel jobrådgivning), hvor andre tilbyder en mængde kurser, konferencer, mentorordninger og individuel sparring. Måske burde vi have Tænk på banen med en sammenligning. Det er jo sværere at vælge a-kasse end mobilabonnement😉

Er a-kasserne lige skrappe alle sammen?

Der er stor forskel på hvordan de vurderer rådighed i de forskellige a-kasser. Jeg har ikke noget videnskabeligt bevis for det – men det er mit indtryk. Mange af de specialiserede a-kasser virker som om, at de er gode til at forstå deres særlige målgruppe. Det betyder så til gengæld, at nogen af dem måske gør deres medlemmer en bjørnetjeneste ved ikke at stille krav, som er høje nok.

Kravene til jobsøgning administreres vidt forskelligt: Fra 1 til 8 ansøgninger per uge

Nogle a-kasser siger, at du skal søge to jobs om ugen. Hvis der ikke er to  opslåede jobs, så kan den anden ansøgning så være uopfordret. Nogle a-kasser lader dig søge via mund-til-mund og netværk, selvom de godt ved at det fleste job i deres branche kræver at du leverer et CV og en ansøgning. Jeg har kendskab til a-kasser som siger 3-4 om ugen, også som selvom der ikke er i nærheden af 3-4 jobs som matcher. Alligevel kan nogle a-kasser finde på at skrue endnu højere op for antallet. Hvad gør man så? Man søger dialog

Hvordan kommer man i dialog med sin a-kasse?

Hvis du synes at din a-kasse stiller krav som er ude af proportioner, så kan du komme med dine indvendinger. Det plejer at virke, hvis du fortæller at du overvejer at skifte. De fleste a-kasser – men ikke alle – vil så finde en anden tone frem.

Sådan skifter du a-kasse

Det er let at skifte a-kasse og det har været muligt i flere år. Du skal blot kontakte din nye og kommende a-kasse, når du har fundet ud af hvem det skal være. Det koster ikke noget, det tager ikke lang tid og det er ikke besværligt.

Kan man skifte jobcenter?

Du hænger på dit jobcenter, lige så længe du bor i kommunen🙂  Du kan kun skifte jobcenter ved at flytte. Jeg håber, at du er glad og tilfreds med dit nuværende jobcenter. Jobcentrene er der nemlig store forskelle på. Men, det er jo en helt anden snak. Måske er det ligefrem et emne til et kommende indlæg på min blog?

God samarbejdslyst! Uanset om du vælger den bedste eller billigste a-kasse

Personligt har jeg kun mødt søde mennesker i a-kasserne og artiklen er således hverken et udtryk for en kritik af specifikke a-kasser eller deres medarbejdere. Artiklen er et udtryk for at a-kasser er forskellige og deres medlemmer har forskellige behov. Det gør det bare ikke nemmere at vælge ”den rigtige a-kasse”. God samarbejdslyst mellem dig og din a-kasse.

Læg en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s