Home

Jeg arbejder som jobvejleder hos Jobindex

og har været med lige fra starten, tilbage i efteråret 2010. Jeg har mødt mange spændende kandidater, der har været udfordret af ledighed eller et arbejdsliv, som ikke fungerede længere.

Læs min beretning om hvorfor jeg blev jobvejleder og om fem gode eksempler på at en jobvejleder kan gøre en forskel, når hun som jeg går “all-in”:

5 grunde til at få mig som jobvejleder på Jobindex

  1. jobvejledning og find du ud af, hvad du er dygtig til og få det beskrevet.
  2. Få troen igen via vejledning.
  3. Få sparring før jobsamtalen og få jobbet
  4. Lær at skrive en ansøgning
  5. forbedret dit ansøgningsmateriale og få sparring på dine kompetencer.

Bag disse gode grunde gemmer der sig mennesker. Hør deres historier og hvordan jobrådgivning hjalp dem videre.

Derfor blev jeg jobvejleder hos Jobindex

Jobindex Få gratis jobrådgivning hos Jobindex.dk

Få gratis jobrådgivning hos Jobindex.dk (et klik på billedet fører dig tilen artikel på Jobindex.dk)

Jeg meldte mig, da jeg godt kan lide tanken om at jobsøgende selv kan vælge sin rådgiver, selv bestemme indhold og proces. Yderligere at det gav ledige, med begrænsede midler, adgang til gratis rådgivning – det tiltalte mig meget. Samtidig så jeg en mulighed for at få mere erfaring med individuelle samtaler og få mere erfaring med forskellige målgrupper der var påvirket af ledighed.

Jeg læste om projektet i deres august nyhedsbrev, hvor de søgte frivillige jobvejledere, der havde lyst til at hjælpe jobsøgende med CV’er, ansøgninger og karriererådgivning. Jobindex rekruttede frivillige, der havde erfaring med rekruttering eller karriererådgivning.

I begyndelsen var projektet rettet mod nyuddannede nydanskere, der havde svært ved at få job. I dag har alle, uanset baggrund og uddannelse, mulighed for at få en jobvejleder. Eneste krav er et aktivt CV på Jobindex.

Som jobvejleder vælger du selv hvordan du vil arbejde

Som ny jobvejleder oprettede jeg en profil med billede og beskrivelse af det, jeg ønskede at tilbyde. Hvor jeg har valgt at tilbyde karriererådgivning, uddannelsesvejledning, rådgivning i brancheskrift samt online synlighed – primært på LinkedIn.

Min rådgivning foregår altid ved en indledende mailkontakt, hvor vi laver en gensidig forventningsafstemning, for dernæst at tale over telefonen. Ved den første mailkontakt får jeg altid tilsendt CV, et eksempel på en ansøgning samt tilhørende stillingsannonce fra kandidaten.

Du møder mange forskellige problemstillinger som jobvejleder

I begyndelsen rådgav jeg kun nyuddannede nydanskere. Det var unge, velformulerede og energiske mennesker, der havde afsluttet længere uddannelser. Deres udfordring var at forstå det danske arbejdsmarked, få deres kompetencer beskrevet samt at få talt om de oplevelser de havde. Hvad det gjorde ved dem ikke at kunne trænge igennem med en anden kulturbaggrund.

Over tid åbnede Jobindex op for jobvejledning til alle, der har et cv på Jobindex

I dag er det alle typer kandidater der henvender sig. Lige fra nyuddannede til direktører og virksomhedsejere, der ønsker at afvikle deres virksomhed. Problemstillingerne er meget forskellige, det kan være lang ledighed, at man er blevet opsagt, manglende trivsel på job, stress eller ønske om et karriereskifte.

Få jobvejledning og find du ud af, hvad du er dygtig til og få det beskrevet

Hver eneste vejledning er individuel og helt speciel, men der er emner som går igen. At kunne tale med en vejleder der kender den virkelighed og de oplevelser de har, er meget væsentligt. At tale om job, og hvordan jobbet eller mangel på job påvirker, kan være svært at tale om. Og mange mangler overblik over deres egen situation og er meget dårlige til at beskrive hvad de kan, deres kompetencer. Mange har også brug for at få beskrevet deres næste job – drømmejobbet. En del af vejledningen er altid at få gennemarbejdet CV og ansøgning, men derudover kan der være mange forskellige indgangsvinkler.

Kvinde med store huller i cv’et, fik troen på sig selv igen

Det kunne være en kvinde der har været væk fra arbejdsmarkedet i flere år, med store huller i sit CV. Tydeligt påvirket af situationen med lavt selvværd og manglende tro på egne evner. Det betød meget for hende at få sat ord på hvor ked af det hun var, og hvor alene hun følte sig, og at hun var tæt på at give op. Hun tillod sig at være ked af det og fik talt om det. Dernæst kunne vi begynde at arbejde.

Vi fik kortlagt hendes kompetencer, og det bragte hende i kontakt med sine arbejdsglæde og lyst, som var blevet væk for hende. Det viste sig hun sagtens kunne være sit CV og sin karriere bekendt, at hun var en meget kompetent kvinde, og hun fik beskrevet sine huller i sit cv på en ordentlig måde. Hun blev bevidst om sit eget værd, og fik troen og energien igen, til at sætte helt anderledes ind på sin jobsøgning.

Kvindelig mellemleder på vej til jobsamtale, fik sparring – og fik jobbet

Det kunne også være en kvindelig mellemleder i job, der netop havde fået tilsagn om en jobsamtale. Et drømmejob hun gerne ville gøre alt hvad hun kunne for at få. Vi fik talt om hvorfor stillingen var så vigtig for hende, og fik det beskrevet. Hvor vi talte meget om værdier, da det var vigtig for hende i et job. Yderligere tog vi et hurtigt check på hendes kompetencer, da hun ville være skarp og præcis omkring hendes styrker, når hun blev spurgt.

Efter jobsamtalen skrev hun tilbage, det havde været en god jobsamtale, havde kunnet svare kort, præcis og meget tydeligt på alt, hvad hun var blevet spurgt om. Hun var gået videre til samtale nr. 2. Efter yderligere nogle uger skrev hun til mig igen – hun havde fået jobbet.

Højtuddannet nydansker lærte at skrive en ansøgning

En kvindelig akademiker fra Irak, uddannet i Danmark med fine resultater, kunne ikke få job. Hun var den sidste fra sit studie, uden job. Hun var meget ulykkelig, og græd flere gange under den første samtale. Hun synes det var meget skamfuldt.

Hun havde fremsendt CV og en stillingsannonce hun gerne ville søge. Hendes CV var meget dårligt. Det fortalte kun lidt om hendes uddannelse, og langt mere om de børn hun havde fået, og den mand hun var gift med.
Jeg foreslog hende vi fik beskrevet hendes uddannelse og hvilke projekter hun havde været igennem på sin uddannelse. Her kom det frem, hun havde været i flere praktikker, der rent faktisk havde givet hende erfaring, med lige nøjagtig det område hun gerne ville søge job indenfor. Hun begyndte langsomt at forstå, hvor meget hun kunne.

Sidst fik hun vejledning i at skrive en ansøgning, som det gøres i Danmark. Hun fik ikke jobbet, men var nu fyldt at energi og lyst til at fortsætte; og i dag har hun en profil på LinkedIn, lige som så mange andre danskere har det.

Få forbedret dit ansøgningsmateriale og få sparring på dine kompetencer

De fleste kandidater får meget ud af vejledningen, selvom vi kun taler sammen få timer i løbet af 1 uge. Mellem samtalerne, får kandidaten opgaver på mail. Opgaver der støtter den enkelte i at få beskrevet, lige nøjagtig det emne som er kandidatens udfordring.

Langt de fleste lærer sig selv bedre at kende, finder ud af hvad de gerne vil, får udarbejdet et bedre cv og lære at læse en jobannonce og besvare den med en sælgende ansøgning. Det sidste års tid har rådgivningen ændret sig lidt, da flere nu også efterspørger sparring på deres LinkedInprofil.

Det er lærerigt og udviklende at møde kandidater med forskellige udfordringer

Jeg nyder at arbejde som jobvejleder, nyder kompleksiteten og at der ikke er to ens vejledninger. Det har været spændende at lære at rådgive på mail og telefon. En form, der stiller krav til en meget tydelig og præcis kommunikation, når kropssprog, stemme og betoning mangler. Det har været udviklende at møde kandidater på alle niveauer, lige fra nyuddannet til virksomhedsejere. Og så har jeg også fået udarbejdet en del faktaark, som jeg let kan vedhæfte, omkring et specifikt emne. Det er lige spændende hver eneste gang, kortvarigt at følges ad med en kandidat på vej mod nyt jobliv.

Sådan kan du få jobvejledning hos Jobindex

Ordningen er frivillig, og der er afsat 1 uge til vejledningen. Normalt bruges der tre til fire timer en rådgivning. Hvor kandidaten bruger tilsvarende tid på hjemmearbejde.

Det er ikke alt man kan nå, men man kan sagtens nå langt på få timer. Der vil være kandidater man ikke kan hjælpe, fordi deres udfordringer ikke passer ind i denne form.
Book en gratis jobvejleder ved at gå ind på www.jobindex.dk/cms/jobvejledning Du finder linket til jobvejledning i deres Karriecenter under afsnittet Andre tjenester.

Om Lise Kirketerp Rubak, Job- og karriererådgiver, gæsteblogger på Jobcenterindsats: Dette er Lises første indlæg. Lise’s styrke er at rådgive mennesker der udfordres af ændrede jobvilkår og sygdom. Lise tilfører ny energi, retning og overblik – der åbner for handlekraft og arbejdsglæde. Hun rådgiver ledere, akademikere, professionsbachelorer, faglærte og ufaglærte hvad enten de er i job, opsagte eller jobsøgende. Endelig favner Lise også præ-iværksættere, iværksættere og virksomhedsejere.  Mød Lise på LinkedIN.LinkedIN

2 thoughts on “5 gode eksempler på gratis jobrådgivning hos Jobindex

  1. Hej Lise,
    Det er et super godt indlæg – vil med sikkerhed få brug for din sparring i forhold til ansøgning, cv og jobsamtale🙂

  2. Hej Trine
    Beklager det sene svar, men jeg haft tekniske problemer med at besvare her.

    Du er velkommen hos Jobindex – og kan du ikke finde min profil, blandt jobvejlederne, er det fordi jeg er optaget med kandidat.
    Det fungerer på den måde, at en kandidat vælger mig, og så er min profil væk 1 hel uge, hvor kandidaten og jeg så har mulighed for at arbejde sammen.

    Kan du ikke finde mig, ved jeg der mange andre gode jobvejledere.
    Enkelte har også fået anbefalinger af tidligere kandidater.

    Har du et kort, meget afgrænset spørgsmål, er du altid velkommen i min LinkedIn mailboks.

    En herlig søndag til dig!

Læg en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s