Home

Hvor finder du en anti-jobsøgningsguide?

Her finder du min anti-jobsøgningsguide som er omvendt psykologi for jobsøgende. Bær over med mig, jeg kunne ikke dy mig for at bruge ironi størrelse XL. Forhåbentlig er du ikke hovedpersonen i denne skræmmende jobsøgningsthriller.

1. Opfør dig dårligt på de sociale medier

Lav indlæg på de sociale medier som får arbejdsgivere til at tvivle på din dømmekraft. Hvis du er politisk aktiv inden for rabiate synspunkter eller hvis du skriver følelsesladede og harmdirrende indlæg på debathjemmesider – så er du godt på vej. En åben Facebook-profil med vilde festbilleder, eller andet som ikke just viser dig fra din bedste side, er en genvej til en spændende tid som jobsøgende.

2.  Brug en standardansøgning

Standardansøgninger er gode til at få sendt mange ansøgninger. Det kan muligvis også narre din a-kasse til at tro at du gør hvad du skal. Jobsøgning kan da ikke være så svært med denne metode. Husk at e-mails ikke koster porto: Send bare flere standardansøgninger.

3. Skyd skylden på ting, som du INGEN indflydelse har på

Lad være med at se hvad du selv kan gøre. Undgå at skele til hvad du kan påvirke. Skyd i stedet skylden på den dårlige økonomi, regeringens politik, grådige arbejdsgivere, dumme chefer, din alder (som er dine forældres skyld), østarbejderne og dårlige jobkonsulenter. Det føles så godt, at det er de andres skyld.

4. Brug lang tid på research i jobsøgningen; og send så alligevel din standardansøgning

Brug meget tid på jobsøgningen. Læs jobannoncerne grundigt. Nærlæs virksomhedens hjemmeside. Føl at du passer 100 % til jobbet og virksomheden. Send så den ansøgning som du plejer at sende.

5. Søg job som kræver omhu og præcision med en ansøgning fuld af stavefejl, slåfejl og håbløs opsætning

6.  Søg job inden for kommunikation og markedsføring med ansøgninger som er præget af et så dårligt et dansk, som kun mange års studier giver

7. Fortsæt med krum hals med mere af samme slags,  selvom du har ingen fremdrift har i din jobsøgning.

Hvis du oplever at du selv eller andre følger denne anti-jobsøgningsguide, så overvej at fortælle dem om de gode råd og de jobsøgningsguides som du finder på ”jobcenterindsats”. Hvis alt går som det skal, så fortsæt. Hvis ikke – så prøv noget nyt. Hvis du er med på spøgen – så del indlægget med dit netværk. Du kan også tilføje dine egne eller andres dødsynder i en kommentar herunder. Du kan også læse videre om 12 gode råd til det jobsøgende menneske, som er blandt de mest populære indlæg på min blog.

Flere sjove, ubekvemme sandheder eller tips om jobsøgning

Findes der jobannoncer helt uden jobs?  Spot annoncer uden jobs eller hvor jobbet allerede er besat og undgå at du spilder din tid.

Hvorfor er 100 ansøgere lig med 25 konkurrenter til jobbet? Mange af dine konkurrenter til jobbet er hverken er så dygtige eller motiverede som dig!

Find en usexet virksomhed med en røvsyg annonce! …jobsøgning på bøhlandet – så kan din lykke være gjort.

Hvorfor skal jeg ALTID sende mine ansøgninger og CV som pdf? Fordi du ellers spiller roulette med dit layout!

Få flere tips og gode råd til jobsøgning

11 thoughts on “De 7 dødssynder som jobsøgende – en anti-jobsøgningsguide

  1. For ikke at tale om arbejdsgivere der er umulige at komme i kontakt med…

    HR på messer…
    Send en ansøgning over nettet…

    Piccoliner i døren…
    Al henvendelse foregår igennem HR…

    Elektroniske forespørgsler på møder eller job…
    “Desværre ikke her men har du hørt om (vildspor de tydeligvis aldrig har set selv, og som ikke har det mindste med evner eller kvalifikationer…)”
    eller
    “Tak for din henvendelse…(standardafvisning)”

    Chefer der ikke har tid eller lyst til at mødes med arbejdssøgende og derved være med til at lade den enkelte få indblik eller følelsen af at det kan lade sig gøre MED EN INDSATS.

    dvs. man skider at jobsøgende også skal se mulighederne i at søge, og ikke bare kunne kysse røv…

    I dræber alt initiativ, med mindre det er igennem jeres egne snævre rammer, og så kommer du ovenikøbet og siger vi kontinuert skal se på hvad VI kan gøre. Dine sociale kompetencer må være minimale, hvis du tror mennesket 24 timer i døgnet i årevis kan holde ud at skulle se på “hvad kan jeg gøre”.

    Nu må i også tage ansvar. Og ikke bare skyde skylden over på de arbejdssøgende.

    Når i ikke møder dem, er det let at skyde med letkøbt krudt.
    Som ledere ser i jo alligevel ikke mulige arbejdere efterhånden.
    I ser kun dovne og inkompetente arbejdsløse.

    For i tillader jo alligevel aldrig jer selv med jeres interne regelsuppe at se hvilke kompetencer folk KAN have.

    Lad venligst være med at spilde vores tid med at moralisere, for jeg kan ikke forestille mig du har kompetence til at se folks kompetencer og hyre de rette folk, med den indstilling.

    Lad nogle andre udføre jobskabelsen, du er i vejen for vores mulige job.

    • Kære Levemand,

      Tak fordi du har taget dig tid til at lægge en kommentar på min blog. Du berører flere interessante emner i din kommentar:

      Du skriver lidt om HR-folk: Ja, HR-folk er i mange sammenhænge gatekeepere som kan sortere jobsøgende kandidater fra længe inden at man får chancen for at møde den egentlige beslutningstager: Chefen selv. Jo større firma desto flere formalia og nåleøjer som man som jobsøger potentielt kan sidde fast i. Du inspirerer mig til at lave et fremtidigt indlæg, om hvordan man kan undgå nogle af disse “HR-snubletråde”. Hvis du fx som højtuddannet gerne vil arbejde for en af de mest attraktive og store firmaer, så er konkurrencen meget hård: Novo Nordisk, Maersk, Carlsberg, Cowi etc. kan simpelthen vælge blandt de bedste. Nogle af de store firmaer får så mange ansøgere, at de kan vælge mellem flere nogenlunde lige topkvalificerede. Hvis man falder blot en anelse ved siden af “skabelonen”, så kommer man ikke inden for. Derfor bør man efter min mening ikke søge ind i disse virksomheder med mindre man passer ind i “skabelon” og de ultra høje krav. Brug krudtet bedre på mindre virksomheder hvor der er en lavere tærskel for at komme ind, lettere adgang til chefen, frihed for “corporate policies” og mere plads til mennesker som ikke lige passer ind i de snævre rammer. Mulighederne er store for at booke en kaffesamtale med en leder, finde et skuffeprojekt som så kan modnes via et videnpilot-projekt i det mindre firma. Jeg har en artikel på min blog om at finde vækstvirksomheder.

      Du skriver: “I ser kun dovne og inkompetente arbejdsløse.”. Jeg oplever, at langt de flest jobsøgende kandidater – og jeg møder MANGE – er ihærdige og motiverede: Men et stort mindretal mangler i den grad den rette strategi for at komme i job og mangler praktiske evner som jobsøger. Det er en af mine bevæggrunde for at starte denne blog. Man kan jo være verdens bedste potentielle medarbejder til et job og samtidig være mindre dygtig til at bringe sig selv i spil.

      Jeg håber, at du vil finde inspiration på denne blog – inspiration som du kan omsætte til resultater.

      Tak for dit bidrag – og som en klog person engang sagde: “Husk der findes ikke kritik – kun feedback”. Tak for din feedback.

      Kærlig hilsen
      Morten Fogelstrøm

      • Glem inspirationen. I følge HR og jobcentre er der ingen virksomheder i de små størrelser, der kan tage mig, og i følge dig ingen store der vil, ergo mangler Jeg en realistisk mulighed, for at se hvordan dævlen Jeg nogensinde kan komme i job.
        Med Løn vel at mærke.

        Måske var min førtidspensionering den hændelse, der tilgodeså arbejdsmarkedets interesser??

      • Jeg er ikke bange for det, men disse virksomheder er fra naturens hånd endnu ,mindre interesserede i at tilknytte mig.

        De har jo endnu færre ressourcer til rådighed.

        Den eneste måde jeg finder en, er ved at skabe en selv, men det vil aldrig ske, da jeg for at skaffe bare en smule startkapital, ville skulle arbejde i studiejob ca. 19-20 år. Nåh nej skat tager 50 % ,så ca. 40 år.

        Beklager.

        De har lært fra bunden af at være mere image end muligheder.
        Og det er vigtigt for promovering, men ikke det bedste hvis man skal overkomme problemer frem for at skovle dem ind under bagtæppet.

        De har som regel endnu mindre muligheder til mig.
        Derfor lærer jeg management, for øjeblikket,.
        For bedre at promovere de ideer der rent faktisk vil kunne virke…

        Jeg kan kun blive noget ved at skabe mirakler…

  2. Det er tilsyneladende en vældig god og lærerig blog, denne her – men den er næsten umulig at læse – kunne det måske være en ide med et mere læsevenligt layout?🙂

    • Kære Ellen,

      Tak for din feedback. Du er den første, som fortæller mig at layoutet er umuligt at læse. Har du alternative forslag til WordPress-temaer eller om jeg burde gå op i skriftstørrelse? Måske kan det have med din browser at gøre – med mindre selvfølgelig at alt andet du “browser” ser godt ud og det kun er min blog som har et mindre godt layout. Måske har det noget med den baggrund som jeg lagde på bloggen igår. Baggrunden gjorde det på et tidspunkt umuligt at læse bloggen, da baggrunden kunne ses igennem og skæmmede brødteksten.

      Jeg fjerner lige baggrundslogoet og så må du gerne sige om det har hjulpet.

      På forhånd tak.

      Kærlig hilsen
      Morten Fogelstrøm

  3. God humor, nr. 6 er spot on! Kender en udviklingskonsulent, der konsekvent bruger trestavelsesord flere gange i hver sætning.
    Igen tak for bloggen, jeg er nu i andet vikariat som følge af et tre måneders løntilskud. Kan være en god mulighed for en nyuddannet, der har svært ved at blære sig med evnerne.

  4. Specielt punkt nummer 3 er ret klassisk og godt, for mennesker har så travlt med at forsøge at ændre på noget de ikke har indflydelse på, hvem husker ikke Islands askesky, hvor meget energi der blev brugt på noget ingen af os kan gøre en skid ved.
    /Jesper Lindgren Hejlesen

  5. Kære Jesper,
    Tak for din kommentar. Ja, der gik godt nok selvsving i medierne med askeskyen. Vi har lang større problemer, end at vi strander et sted i Europa og fx må tage en taxa fra Barcelona😉

    Stepen R. Covey har skrevet lidt om emnet – ting vi kan påvirke/ikke-påvirke i sin bestseller “7 gode vaner” som jeg kort omtaler i et blogindlæg:

    https://jobcenterindsats.wordpress.com/2013/06/22/jobsogning-dodsynder-som-jobsogende/
    Kh
    Morten

Læg en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s