Home

20130513-222024.jpg

Hav styr på arbejdsmarkedsbalancen, skaf en arbejdsgivererklæring og få din vilje i jobcentret

Du får eksempler på arbejdsgivererklæringer og blanketter som visse kommuner og jobcentre bruger. Du får også 6 gode råd, som gør alting nemmere som jobsøgende i relation til dit jobcenter og din jobkonsulent. Må disse råd bringe dig hurtigere og bedre i job eller i uddannelse.

1. Vær forberedt til jobsamtalerne

Hvis du har styr på tingene f.eks. dine papirer er sat i orden i en mappe, så giver det et godt indtryk og giver mere tid til emner i samtalen som interesserer dig. Hvis du ønsker noget fra din jobkonsulent, så virker det også bedre at du har undersøgt mest muligt selv. Jobkonsulenten sparer tid og du virker maksimalt overbevisende, da du har bevist din motivation med din flid.

2. Skaf en arbejdsgivererklæring

En arbejdsgivererklæring kan være din vej til både drømmekurset og drømmejobbet. Arbejdsgivererklæringen kan være en mail eller et stykke papir hvor virksomheden skriver under på at de vil ansætte dig såfremt at du har et givent kursus inden start. Erklæringen er IKKE juridsk bindende, men er dog en slags “musketered” som langt de fleste vil leve op til. Arbejdsgivererklæringen er den argumentation som jobkonsulenten ikke kan sidde overhørig.

Eksempel på en arbejdsgivererklæring

Arbejdsgivererklæring ved job med løntilskud:

Superfirma A/S agter at fastansætte NN (evt. et CPR-nummer) ved udløbet af løntilskuddet den xx.xx.2014.

Med venlig hilsen

Beslutningstagers navn, Superfirm A/S

Eksempel på Arbejdsgivererklæring, hvis der kræves et bestemt kursus for at opnå ansættelse:

Superfirma A/S agter at fastansætte NN (evt. et CPR-nummer) såfremt han inden ansættelsen har gennemført “Kursus i X”.

Med venlig hilsen

Beslutningstagers navn, Superfirma A/S

Eksempel på arbejdsgivererklæringer (blanketter) som bruges af nogle kommuner og jobcentre

Arbejdsgivererklæring (tom blanket i pdf)

Arbejdsgivererklæring Arbejdsmarkedscenter Odense (blanket i pdf)

Fritagelse for jobsøgning under fx et job med løntilskud

En arbejdsgivererklæring er også det der skal til, hvis dit jobcenter skal fritage dig for rådighed (herunder jobsøgning) under fx et job med løntilskud.

Bemærk: Husk at rådføre dig med dit jobcenter. Arbejdsgivererklæringerne i eksemplerne er blot tænkt som inspiration. Det er dit jobcenter som træffer afgørelser i din sag.

3. Find din egen aktivering

Hvis du er jobsøgende kandidat og modtager dagpenge eller kontanthjælp skal du løbende aktiveres. Hvis du selv har mulighed for at finde dine egne virksomhedspraktikker så sikrer du dig en glad jobkonsulent. Den goodwill som du nu har optjent gør konsulenten mere åben overfor hvad du ellers har af forslag. Job med løntilskud er en god mulighed for både en trædesten i din karriere – og så tæller den som en aktivering.

4. Bed din jobkonsulent om råd

Mød op med dine seneste ansøgninger, CV og de tilhørende jobannoncer. Medbring dem i papirform, så sparer din konsulent tid til udprintning og du kan måske få hans kommentarer med hjem. Husk at takke konsulenten – ikke alle er vant til dette. Du optjener goodwill og forhåbentlig har du en dygtig jobkonsulent som har givet dig værdifulde råd.

5. Hold dig øverst i bunken

Hold jævnligt kontakt med din jobkonsulent med positive mails hvor du f.eks. fortæller om fremdriften i din jobsøgning. Når der pludselig dukker en lækkerbidsken op i form af et job hvor jobcenterets medarbejdere selv kan udpege kandidaterne, så kan din konsulent huske dig. Chancen for at det bliver dig er langt større, hvis du har benyttet dig af de nævnte råd. Du vil også have nemmere adgang til de mest attraktive job med løntilskud.

6. Hav styr på arbejdsmarkedsbalancen 2014

Hvis du kan argumentere over for dit jobcenter med udgangspunkt i arbejdsmarkedsbalancen, så har du virkelig solide argumenter på hånden. Arbejdsmarkedsbalancen er din regions officielle barometer over udbud og efterspørgsel efter forskellige job. Hvis et givet job som du søger er på listen over job hvor der er mangel på arbejdskraft (dem er der flere af ifølge listen end du nok umiddelbart tror), så kan det indgå med stor tyngde i din ansøgning om et kursus som du mener vil hjælpe dig hurtigere i job.

Arbejdsmarkedsbalancen er den regionale beskæftigelsesregions oversigt over udbud og efterspørgsmål af arbejdskraft.

Arbejdsmarkedsbalancen er den regionale beskæftigelsesregions oversigt over udbud og efterspørgsmål af arbejdskraft.

Arbejdsmarkedsbalancen 2014 via de fire beskæftigelsesregioner

Hovedstaden og Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

Arbejdsmarkedsstyrelsen har lavet meget kort vejledning i brugen af arbejdsmarkedsbalancen.

Find en usexet virksomhed med en røvsyg jobannonce, så forbedrer du din konkurrenceevne (klik på billedet).

Find en usexet virksomhed med en røvsyg jobannonce, så forbedrer du din konkurrenceevne (klik på billedet).

4 thoughts on “Skaf en arbejdsgivererklæring eller få styr på arbejdsmarkedsbalancen; så får du din vilje

Læg en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s